Skrevet den 05/01-2025.
Warren Buffet er uden tvivl en af de mest ikoniske investorer i historien, og hans filosofi om langsigtet værdiinvestering har inspireret utallige investorer over hele verden. I 2007 kom han med en udfordring, som mange syntes var både modig og humoristisk: 1 million USD til den, der kunne slå S&P 500-indekset over en periode på 10 år.
Den vigtigste pointe ved denne udfordring var ikke pengene, men det skarpe budskab om passiv investering. Hans valg af passiv forvaltning havde ikke blot underbygget hans langsigtede tro på markedsindeks, men også leveret en uimodståelig demonstration af, hvorfor de fleste aktive investeringsstrategier er dømt til at tabe.
Buffet’s Filosofi
Buffet har altid været åben om sin skepsis over for aktiv forvaltning. Som han selv har sagt: "The stock market is designed to transfer money from the active to the patient."
Han ser markedet som et "kompliceret spil", hvor det langt hen ad vejen er umuligt at forudse kortsigtede udsving. Det betyder ikke, at investorer ikke kan opnå gevinster ved dette, men Buffet peger på, at de fleste af os ikke har det nødvendige forspring til at gøre det over en længere periode.
I stedet hævder han, at de fleste aktive investorer er fanget i en cyklus af "overanalyse", hvor de jagter marginale gevinster, der aldrig kan opveje transaktionsomkostninger, skat og psykologiens påvirkning på beslutningstagning.
Udfordringen: En million dollars til vinderen
I 2007 lancerede Buffet en udfordring. Han satte 1 million USD på spil til den investor, der kunne vælge en strategi, som kunne slå et indeks som S&P 500 over en periode på 10 år.
Buffet valgte en lavomkostnings indeksfond – et passivt investeringsinstrument, der følger markedets samlede afkast, uden at man forsøger at forudsige hvilke aktier, der vil performe bedst.
Dette var mere end bare et eksperiment. Buffet ønskede at vise, at de fleste aktive strategier ikke kunne matche et gennemsnitligt markedsafkast over tid – et synspunkt, der på det tidspunkt var en kontroversiel udfordring mod den populære aktivistiske investeringspraksis.
Den evige strid: Aktiv vs. Passiv
Selvfølgelig er det værd at bemærke, at begge sider i udfordringen ikke nødvendigvis er ens i deres egen tilgang til investering. Buffets valg af en indeksfond er ikke det samme som, at han afviser aktiv investering helt. Han har selv haft stor succes med at vælge individuelle aktier i Berkshire Hathaway, men han har også erkendt, at de fleste investorer ikke har hverken tiden, ressourcerne eller evnerne til at replikere hans resultater.
De fleste aktive forvaltere prøver at "slå" markedet ved at vælge aktier, der er
undervurderede eller ved at time markedet – begge strategier kræver både dyb
indsigt og evnen til at forudse makroøkonomiske bevægelser.
Resultatet: Buffet tager sejren
Da udfordringen blev afsluttet i 2017, var resultatet klart: Buffet havde vundet.
Den lave omkostning ved at investere i en indeksfond gav et klart afkast, der var
højere end de aktieudvalg, som de professionelle forvaltere havde sammensat.
Men hvordan kunne dette ske? Det hele kommer ned til to faktorer: omkostninger
og sammensætning. Mens aktive fonde kræver dyre managergebyrer,
transaktionsomkostninger og et konstant behov for at evaluere aktier, gør indeksfonde
det stik modsatte. De afspejler markedet som helhed og har minimal omkostningsstruktur, hvilket gør dem langt mere effektive på lang sigt.
Buffets Lektion: Vær klar over risici og omkostninger
Buffets pointe er ikke, at aktiv forvaltning ikke kan være succesfuld, men at de fleste investorer ikke er i stand til at gøre det konsekvent. De fleste mennesker vil aldrig have adgang til de ressourcer, erfaring og tid, som de professionelle har, og derfor vil de fleste ender med at vælge en strategi, der udgør risiko og omkostninger, som let kunne undgås.
Hvad kan man lære af Buffet’s udfordring
Så hvad betyder det for dig som investor? Her er de vigtigste takeaways fra Buffet’s udfordring:
Lave omkostninger er essentielle – De fleste aktive investeringsstrategier har høje omkostninger, som kan minimere dine afkast over tid. Indeksfonde er en lavere omkostningsløsning, som kan være en bedre strategi for de fleste investorer.
Markedsforståelse og psykologi – Forsøg ikke at "time" markedet eller forudse kortsigtede bevægelser. De fleste aktivt forvaltede strategier vil ikke give større afkast på lang sigt.
Investér i det store billede – Du behøver ikke at finde den "hemmelige aktie" for at slå markedet. En bredt diversificeret portefølje af aktier, som replikere markedets afkast, vil ofte være tilstrækkeligt for de fleste investorer.
Så næste gang du kigger på din portefølje og overvejer at "slå markedet", så kan man med fordel huske på Buffet's udfordring.
Intet på denne hjemmeside bør opfattes som professionel finansiel rådgivning. Der påtages intet ansvar for eventuelle tab eller skader, der måtte opstå som følge af brugen af informationerne på denne hjemmeside. Historisk afkast er ingen garant for fremtidige afkast, hvorfor man altid skal foretage sine egne undersøgelser inden man foretager sig en investering. Der vil altid være en risiko forbundet med investering.
Hvad er aktiv og passiv investering?
Aktiv investering er, når en investor eller en fondsforvalter forsøger at vælge de bedste aktier eller investeringer for at slå markedet og opnå højere afkast. Denne strategi kræver mere tid og har ofte højere omkostninger. Passiv investering handler om at investere i et markedsindeks, som f.eks. S&P 500, og følge markedets gennemsnit. Det er en mere simpel og billig tilgang, hvor du ikke forsøger at vælge individuelle aktier, men i stedet lader markedet arbejde for dig.
MarketInsights