Berkshire Hathaway sælger ud: Ved Warren Buffet noget, som vi andre ikke ved?

Skrevet den 30/11-2024.

De fleste forbinder Warren Buffet med rigdom og visdom, hvad angår investering, aktier og meget andet. I tredje kvartal af 2024 sidder Berkshire Hathaway, hvor Warren Buffet er hovedaktionær og CEO,  på svimlende 325,2 mia. USD. Dette har rejst spørgsmål blandt investorer verden over: Ved Warren Buffet noget, som vi andre ikke ved?

Warren Buffet og Berkshire Hathaway

Hvis man på et tidspunkt har købt en aktie, eller bare har hørt ordet "investering", så har man formentligt også hørt om Warren Buffet.

Warren Buffett er en af verdens mest succesfulde investorer og leder af Berkshire Hathaway, et af de største og mest velrenommerede investeringsselskaber globalt. Han er blandt andet kendt for sin langsigtede investeringsstrategi, sin enkle livsstil og sit fokus på værdiinvestering. Berkshire Hathaway ejer en bred vifte af virksomheder, fra forsikring til energi og forbrugsgoder. Under Buffets ledelse har selskabet opnået en bemærkelsesværdig vækst og har gjort Buffet til en af de rigeste mennesker i verden. Hans investeringstilgang og filosofi har haft stor indflydelse på finansverdenen.


Tidligere på året, d. 28. august, ramte Berkshire Hathaway en historisk milepæl, da virksomheden opnåede en markedsværdi på over 1 bio. USD - i skrivende stund er der i alt 8 virksomheder i verden, som har en markedsværdi på over 1 bio. USD, heriblandt NVIDIA, Apple og Microsoft. Af de 8 virksomheder, som har en markedsværdi på over 1 bio. USD, er Berkshire Hathaway én blandt to, som ikke er en teknologivirksomhed - den anden virksomhed er Saudi Aramco, som er ejet af den Saudi Arabiske stat.

Et hav af likvide midler


Finanskoncernen, Berkshire Hathaway, har i skrivende stund en kontantbeholdning, som er større end de fleste med over 2.300 mia. kr. i cash and short-term investments. Dette fremgår af deres seneste kvartalsrapport.


Til sammenligning var det danske bruttonationalprodukt på 2.805 mia. kr i 2023, og hvis man lægger markedsværdien sammen på 23 af de i alt 24 virksomheder, som indgår i det danske C25-indeks (Novo Nordisk er undtaget), så giver det ~2.400 mia. kr.


Denne store mængde kontanter kommer sig primært af Berkshire Hawthaways store frasalg af Appleaktier gennem det seneste år. 
























Berkshire Hathaways kontantbeholdning over tid

Ved Warren Buffet noget, som vi andre ikke ved?


Nej, det gør han ikke. I 2008 skrev Warren Buffet i The New York Times: "I can't predict the short-term movements of the stock market. I haven't the faintest idea as to whether stocks will be higher or lower a month, or a year, from now." Og tilbage i 1994, hvor Berkshire Hathaway afholdte deres årlige aktionærmøde, udtalte milliardæren fra Oklahoma: “I never have an opinion about the market because it wouldn’t be any good and it might interfere with the opinions we have that are good. If we’re right about a business, if we think a business is attractive, it would be very foolish for us to not take action on that because we thought something about what the market was going to do."


Så vil man derfor finde et svar på, hvorfor Berkshire Hathaway har opbygget sig en sådan kontantbeholdning, så må man kigge andre steder - her kan man komme ind på følgende fire argumenter: 


  1. Skatteoptimering
    En af de primære grunde til at sælge Apple aktier er relateret til skatteplanlægning. Warren Buffett har nævnt de nuværende lavere skattesatser som en faktor, og han antyder, at det kan være mere skatteeffektivt at realisere gevinster nu, end hvis skattesatserne stiger i fremtiden. 

  2. Porteføljediversificering
    Berkshire Hathaway har aktivt forvaltet sin portefølje og reduceret sin Apple-position med omkring 67 pct. fra sit højdepunkt. Denne beslutning er en del af en bredere strategi om at diversificere og håndtere risiko, især givet Apple-positionens store størrelse i Berkshires portefølje.

  3. Bekymringer om en for høj PE-ratio
    Apple-aktien har handlet til høje værdiansættelser, med et fremadrettet P/E-forhold, der er betydeligt over gennemsnittet for S&P 500. Warren Buffet har historisk set handlet med aktier, hvor deres P/E har handlet mellem 10 til 15. Da Berkshire Hathaway købte Apple aktier for første gang i 2016 handlede aktien til en P/E på ~10 - nu handler aktien til en P/E på ~38.

  4. Strategisk kontanthåndtering
    Ved at sælge Apple-aktier har Berkshire øget sine kontantbeholdninger, som nu overstiger 300 mia. USD. Denne kontantposition giver fleksibilitet til fremtidige investeringer og opkøb.


Andet end bare kolde kontanter

I forlængelse af pointen om skatteoptimering, så kan det give anledning til

at stille følgende spørgsmål: Hvorfor investerer han så ikke disse penge på ny?


Berkshire Hathaway's kontantbeholdning på 325 milliarder USD består ikke kun af kontanter; det er en kombination af kontanter og

"cash equivalents", som ofte inkluderer kortfristede investeringer, såsom statsobligationer og andre højt likvide værdipapirer. Dette vil sige, at Warren Buffet ikke kun har pengene i kontanter. Grunden til dette kan muligvis være, at Warren Buffet ser et større afkastpotentiale relativt til risikostørrelsen ved at investere i andet end aktier - eksempelvis statsobligationer. Denne tilgang afspejler Warren Buffetts konservative investeringsfilosofi.


Intet på denne hjemmeside bør opfattes som professionel finansiel rådgivning. Der påtages intet ansvar for eventuelle tab eller skader, der måtte opstå som følge af brugen af informationerne på denne hjemmeside. Historisk afkast er ingen garant for fremtidige afkast, hvorfor man altid skal foretage sine egne undersøgelser inden man foretager sig en investering. Der vil altid være en risiko forbundet med investering.

 Hvad er P/E?


 P/E står for Price-to-Earnings Ratio og er et   nøgletal, der bruges til at vurdere, om en aktie er       overvurderet eller undervurderet i forhold til

 virksomhedens indtjening. Det beregnes ved at   dividere aktiekursen med virksomhedens   indtjening pr. aktie (EPS). P/E bruges ofte til at     sammenligne aktier inden for samme branche   eller sektor.

Privacy policy

OK
unsplash